Hirtshals er rig på kunst, som man selv kan sanse og opleve, men vil man blive klogere på historierne bag, er her en enestående mulighed for at komme på en spændende rejse rundt i bymidten med billedhugger Stinne Teglhus.
Måske lægger man ikke meget mærke til dem i hverdagen, men kunstværkerne gemmer på gode og særegne lokalhistorier. Stinne har god indsigt og viden. Turen er omkring 2 km lang og fører forbi ikke færre end 13 kunstværker. Der sluttes af og bydes på en kop kaffe ved Grønfeldt Værkstedsgalleri.
Tirsdag den 26. juni kl. 14.00 til 15.30.
Mødested: P-pladsen ved Kystvejen/Skippergade.
Pris: 70 kr.
Arr: Visit Hirtshals.