Måske skal søndagsudflugten gå til Hirtshals Fyr i morgen? Ikke bare er der som omtalt andetsteds sommergudstjeneste kl. 14, men en repræsentant fra Støtteforeningen fortæller tillige historien om livet og hverdagen fra 1862 til i dag ved Hirtshals Fyr. Der er også mulighed for at besøge udstillingen Kunst på tværs i Assistenthuset, hvor arrangøren er Den Tværkulturelle Forening.