Kunder fra Fakta får rabat hos SuperBrugsen i Sindal

Når Fakta i Sindal lukker, vil kunderne blive budt velkommen med et særligt tilbud hos søsterbutikken SuperBrugsen.

588

Fra den 22. maj til den 3. juni kan alle tidligere kunder hos Fakta i Sindal få 20 procent rabat på deres køb i SuperBrugsen.

Det gælder alle de kunder, der handler i den gamle Fakta-butik mellem den 15. og 21. maj. De får udleveret en voucher/rabatkupon, som de kan indløse til et køb i SuperBrugsen.

Coop-medlemmer, der har handlet jævnligt i den gamle Fakta-butik og har sagt ja til at få kædemails fra Coop, vil også få voucheren tilsendt via mail.

Men det er ikke det eneste som SuperBrugsen gør, for at Fakta-kunderne skal føle sig velkomne.

I løbet af de seneste måneder har SuperBrugsen sat priserne ned på ca. 900 af de mest købte dagligvarer, så de sælges til Fast Lav Pris, der matcher discountbutikkerne.

– Vi håber, at mange af Faktas kunder vil opleve, at de udover vores større udvalg og gode service også har lavere priser, end de tidligere har været vant til,” siger uddeler Simon Rødkjær, SuperBrugsen Sindal.

Det store Fast Lav Pris program omfatter alle varegrupper fra rugbrød til vaskepulver, og de nye lave priser gælder alle årets 365 dage.

Foto: Jens Kranen fra Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments