Kun tre indlagte med corona i Region Nordjylland

Region Nordjylland har nu det hidtil laveste antal af indlagte med coronavirus siden 30. marts, og kun seks nordjyder er smittet den seneste uge.

566
Foto: Pixabay.

Region Nordjylland har nu nået en milepæl i coronastatistikken. På nuværende tidspunkt er der kun tre personer indlagt i det nordjyske, og det er det hidtil laveste antal siden 30. marts, da man begyndte at registrere antallet af indlæggelser i forbindelse med coronaepidemien.

En af de personer er på intensiv og i respirator.

I hele landet er blot to personer i respirator. Den anden befinder sig i Region Hovedstaden.

Kun seks nordjyder smittet de seneste uge

Selvom det går den rigtige vej med spredningen af coronavirus, er Nordjylland blandt de regioner med flest indlagte. Der er dog på nuværende tidspunkt tale om ganske få indlæggelser. Region Hovedstaden har 11 indslagte, Region Sjælland har ligesom Nordjylland tre indlagte. I hele landet er 18 personer indlagt. Det er en mere end forrige uge.

Siden sidste uge er blot seks nordjyder blevet bekræftet smittet med virussen. I hele landet er er 178 personer blevet bekræftet smittet med virussen den seneste uge.

Vesthimmerlands Kommune og Hjørring Kommune er de to kommuner, hvor flest er smittede per 100.000 indbyggere.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments