Kun få havørreder ved elfiskeri mellem Sindal og Mosbjerg

Sportsfiskerforeningen for Hjørring & Omegn har været på et ikke alt for udbytterigt elfiskeri i Uggerby Å.

282
Foto: Arkiv.

Lørdag fik  Sportsfiskerforeningen for Hjørring & Omegn elfisket første gang fra Sindal til Mosbjerg. Det er en strækning på godt 8 kilometer, hvor der burde være mange havørreder, men der var angiveligt alt, alt for langt imellem fiskene.

– Det blev til kun fire havørreder og nogle få bækørreder på rundt regnet 45 til 55 centimeter. Hvis man skal tage den positive hat på, blev der heldigvis opfisket en del små bækørred hanner, som sagtens kan indgå i avlsarbejdet fremadrettet, lyder det fra Henrik Kassow Andersen.

– Forhåbentligt kommer resten af fiskene, når der elfiskes næste gang den 16. november. Alt i alt en hyggelig dag langs åen, hvor Troels Storm pludselig fik trang til at tjekke dybden på åen, slutter Henrik Kassow Andersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments