Økonomiudvalget skal på mødet onsdag den 20. marts tage stilling til, hvorvidt der skal opstartes en proces omkring etablering af nyt byggeri til en kulturskole på ejendommen Jernbanegade 25-27 samt Banegårdspladsen 2 i Hjørring. Projektet ligger indenfor en afgrænset økonomisk ramme på 35 mio. kr. Herunder behandles også spørgsmålet, om kommunen skal iværksætte nedrivning af det eksisterende byggeri.
Økonomiudvalget besluttede på sit møde 12. december 2018, at Hjørring Kommune selv skal arbejde mod at bygge ny kulturskole på grunden beliggende Jernbanegade 25-27 samt Banegårdspladsen 2, Hjørring med et samlet grundareal på 1.374 m². Dette som alternativ til tidligere beslutning med udbud af grunden i en grundsalgskonkurrence, indeholdende option på byggeri af musisk skole på 1.050 m².
Et byggeri af en ny kulturskole på nævnte lokation vil omfatte:
Nedrivning af eksisterende bebyggelse.
Opførsel af ny kulturskole, heri indeholdt klargøring/forskønnelse af udeområdet omkring
det nye byggeri, som støder op til Teaterpladsen, og i samspil med hele området mellem banegården og Mammutpladsen.
Ved byggeri af ny kulturskole som nabo til Vendsyssel Teater og som en synlig bygning fra banegården, bør der ifølge forslaget sikres arkitektoniske værdier i projektet. Dette specielt med fokus på og i samspil og synergi med Vendsyssel Teater og Teaterpladsen. Derudover bør de arkitektoniske værdier være udgangspunkt for en fremtidig videreudvikling af hele området omkring Jernbanegade, som adgangsvej til Springvandspladsen og videre til Østergade og Strømgade.
Læs hele forslaget her: Dagsorden til møde i Økonomiudvaglet
Ja ,,flot ,, Så kan man rigtig komme og se på tomme butikker i midt byen , =( tænk jer dog om inden i investerer så mange penge i nyt ,,
Kultur kultur kultur og min bare r… hvad med at tænke på dem dem der har opbygget denne landsdel de sidder som forvirrede og ikke aner om de snart bare skal bo på gaden fordi plejehjemmene skal vige for kulturtosserne
Lige mine tanker
Hvad er der af tanker omkring indhold i Kulturskolen?