Kulturhus Løkken har fået en flot start på årets fine program med flere udsolgte arrangementer allerede blandt andet til koncerten med Chris Minh Doky den 27. februar.
Foredraget og mødet med Jerk W. Langer, forfatter og læge kendt fra TV, artikler med videre, den 28. marts sælger også godt.
Det planlagte foredrag om det gode liv og antiinflammatorisk kost denne dag klokken 19.30 er udsolgt, så der er arrangeret et ekstra foredrag samme dag klokken 16.30, hvortil der fortsat er billetter.
Jerk W. Langer har skrevet bestselleren “21 Helbredende Dage med Antiinflammatorisk Kost” samt er ophavsmand til den antiinflammatoriske PLAN A-kostpyramide
I dette foredrag vil Jerk W. langer tale ud fra det gode liv.
– Sundhed som medicin.
– Hvordan man kan få ny energi, bedre fordøjelse, stabilt blodsukker, super hukommelse, vægttab, færre smerter, og dermed et længere og bedre liv.
Jerk W. Langer holder motiverende foredrag uden løftede pegefingre om, hvad vi selv kan gøre for at holde os raske.
Det kommer til at handlen om blandt andet motion, spisevaner, kostpyramider, slankekure, kosttilskud, søvn og stress.
I pausen serveres kaffe og frugttærte/kage til 30 kroner.
Foredraget koster 110 kroner, og der er indgang til Kulturhus Løkken fra Studie vej 6 9480 Løkken.
Billetsalg til Jerk W. Langer i Løkken