KulturCrew er spændende nyt tiltag på Hirtshals Skole

KulturCrewet får mange forskellige opgaver i forbindelse med at arrangere koncerter og teaterforestillinger i Hirtshals Skolecenter.

11

Fredag afholdes der ansættelsessamtaler til et helt nyt initiativ, som er et såkaldt KulturCrew på Hirtshals Skole.

KulturCrewet bliver en gruppe elever, som skal være kulturarrangører til skolekoncerter og teaterforestillinger i
løbet af skoleåret.

Crewet kommer angiveligt til at bestå af nogle friske og energiske elever fra 7. og 8. årgang, som får mange forskellige opgaver i forbindelse med at arrangere koncerter og teaterforestillinger:

 Vært – kontakte kunstnerne før forestillingerne, tage imod grupperne,
servere lidt kaffe og te samt byde velkommen og afslutte forestillingerne.
 Teknik – have styr på de tekniske krav, hjælpe med at gøre lokalerne
klar som for eksempel opstilling af stole, hjælpe med lys og lyd, hvis der er behov
for det.
 Reklame og PR – fortælle om forestillingerne til de elever og lærere,
der skal deltage, lave opslag, interviewe kunstnerne, tage billeder og
skrive om arrangementerne på skolens intranet, hjemmesiden mv.
 Man får et stort ansvar og en særlig rolle på skolen.
 Man lærer, hvad der skal til, for at lave lyd og lys til diverse forestillinger og optrædender.
 Man kommer på kursus og får et bevis.
 Man arbejder sammen med andre elever på tværs af klasserne.
 Man kan blive sendt på opgaver uden for skolen, uden lærer, så man lærer at arbejde selvstændigt.

Tovholder på det nytænkende projekt, som skal blive spændende at følge, er lærer René Bjerre Andersen

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

1inflected