Julemarked på Børglum Kloster

Så er sæsonen for julemarkeder skudt i gang. Flaskeposten var et smut forbi Børglum Kloster for at se, om stadeholderne og familien Rottbøll er klar til at tage imod.

194

Under besøget faldt vi i staver over krybbespillet i Klosterkirken. Og vi kom til at snakke om, hvor denne tradition stammer fra.

Vi spurgte Anne Rottbøll og hun kunne fortælle, at krybbespillet er en katolsk tradition, som sjovt nok er jævnaldrende med Børglum Kloster. Traditionen med at sætte omstændigheder omkring Jesu fødsel i scene blev påbegyndt af selveste den hellige Frans af Assisis.

Anne Rottbøll fortalte, at de fine figurer i krybbespillet er blevet hentet hjem fra Italien. Mere præcist fra Julemarkedet på Piazza Navona I Rom, der er kendt i hele verden for sit store udbud af figurer til krybbespil.

Ligesom så mange andre traditioner har krybbespil over tid fundet et eget sprog og løjerlige udtryk. Et eksempel her på er den pudsige overrepræsentation af figurer, der optræder med kurve fulde af æg. Ifølge Internettet er forklaringen på alle æggene ikke gastronomisk, men symbolsk. Indenfor den katolske symbolik repræsenterer ægget både frugtbarhed og genopstandelsen.

Så snyd ikke jer selv for det fascinerede krybbespil, når I alligevel besøger Børglum Kloster for at få købt ind til juleudsmykningen.

Julemarked i november med adgang til de private stuer på Børglum Kloster. ??????

?1. julemarkeds weekend 15.11, 16.11 og 17.11 kl 10-17

?Ekstra åbent ‘Julen i al sin pragt’ Tirsdag d. 19. nov. kl 16-20

?2. julemarkeds weekend 22.11, 23.11 og 24.11 kl 10-17

?3. Julemarkeds weekend 30.11 – 1.12 10.00-16.00

?4. Julemarkeds weekend 7.12 og 8.12 10.00-16.00

På alle datoer er der adgang til de private stuer, kongesalen og mere end 40 boder i håndværk, kunst og delikatesser.

Entré pris:
Voksne 100 kr.
Børn (6-12 år): 50 kr.
Børn (0-6 år) gratis

Adresse:
Børglum klostervej 255, 9760 Vraa.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments