Et krybbespil er som bekendt et mindre skuespil, der gengiver juleevangeliets beretning om Jesu fødsel. Skuespillet fremføres ofte af børnehavebørn eller skolebørn som en del af undervisningen i kristendom op til jul.
Således også denne fredag, som er sidste skoledag før juleferien, hvor alle lever fra Bindslev Skole spadserede i optog for at se deres kammerater fra 3. klasse opføre et fantastisk indlevet og flot julekrybbespil i Bindslev Kirke.
Med til det traditionelle optrin i kirken var selvfølgelig også sognets præst René Højgaard Olsen samt hans kollega Johan Hermann Rump fra Tversted. Efterfølgende blev børnene kørt i busser tilbage til julehygge på skolen.