Kronhjortenes parringsbrøl kan lige nu opleves i Slotved Dyrehave

Det er lige nu, at krondyrene er i brunst, og du kan opleve de prægtige dyr flere steder på statens naturområder. Husk at bevæge dig forsigtigt og hold respektfuld afstand.

172

Det går ikke stille for sig, når brunstsæsonen går i gang hos Danmarks største landlevende pattedyr – kronhjorten. Her handler det for hjortene om at brøle så højt og kraftfuldt, at det tiltrækker hundyrene og skræmmer eventuelle rivaler væk.

Man kan høre de dybe brøl flere kilometer væk, og der er derfor rig mulighed for en intens naturoplevelse. Af og til kan man også høre den specielle lyd af gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hunnernes gunst fører til direkte kontakt mellem hjortene.

Foto: Jens Kranen Photography.

Hvis man vil være med på en kigger i det nordjyske, så er de bedste steder at se krondyr i statens skove og naturområder. Allerbedst opleves dyrene blandt andet i Slotved Dyrehave ved Sindal.

Krondyrene i Slotved Dyrehave blev udsat i foråret 2018. Her ankom tre unge hjorte og 13 hinder. I 2018 fik de 11 kalve. I foråret 2019 er kommet 10 kalve til og bestanden, som oprindeligt stammer fra Jægersborg Dyrehave, trives og kan nu nemt betragtes i Slotved.

Kilde: TV2 Nord.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments