Krigsfotografen i Lønstrup Café Bio

Lønstrup Café Bio viser torsdag den 28. november 2019 kl. 19.30 det danske drama Krigsfotografen, som er instrueret af Boris Benjamin Bertram. Filmen vises også den 29. november og den 1. og 2. december 2019 kl. 19.30.

62

Jan Grarup lever et liv i undtagelsestilstand: ude i verden er han som krigsfotograf i evig krydsild, hjemme i København er han far til fire – og står pludselig alene med forældreansvaret, da hans ekskone bliver alvorlig syg af kræft.

Arbejdet i Mosuls urbane krigszone, hvor Grarup følger de irakiske styrkers fremmarch mod Islamisk Stat, skal balanceres med livet som far og alene-forsørger, og han skal genopbygge tillid og intimitet med sine børn efter mange års flygtig tilstedeværelse.

Grarup ønsker fortsat at være verdens bedste krigsfotograf. Men hvordan hænger vejsidebomber og snigskytter sammen med at have ansvar for fire børn? Og være en almindelig familie?

Krigsfotografen er et psykologisk portræt af et menneske, der i 25 år har dokumenteret krigens grusomhed.

Læs mere her: Lønstrup Café Bio

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments