Kreative løsninger ved Dana Cup i Bjergby

Dana Cup giver logistiske og praktiske udfordinger på mange planer, men et af de mindre er løst smukt og funktionelt i Bjergby.

28

Hvorvidt Naturmødets opstilling af scene på Sydvestkajen i Hirtshals har inspireret folkene fra Bjergby-Mygdal Idrætsforening, det vides ikke, men kreativ er under alle omstændigheder deres lokale løsning på siddepladser under Dana Cup.

Det er HorneByg ved Henrik Horne samt børnene Laurits, Jens og Kathrine, der har taget billeder af nogle af de 31 pallemøbler, som er taget i brug under Dana Cup i Bjergby. De har fået hjælp af Dagli’Brugsen, Aktivitetshuset Solhjem, T&G Byg samt Stald Sakstrup.

– Møblerne er fordelt rundt på hele arealet med Dana Cup i Bjergby og bliver flittigt brugt. De bliver også fotograferet flittigt på kryds og tværs af de mange gæster, som vil tage inspirationen med hjem, fortæller Susanne Klint Hansen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments