Det formentlig smukkeste hus i Nørregade, der senest har rummet Pernille Alexander Jakobsens populære blomsterbutik, før hun købte Mimosa i Vestergade, kan selvfølgelig erhverves af enhver, men især kreative iværksættere kan præstere et scoop i Hirtshals.
Ejendommen blev igennem de seneste år med netop Pernille Alexander Jakobsen som ejer gennemmoderniseret og er indrettet med butik samt beboelseslejlighed. Begge dele står altså dermed ledige og til umiddelbar disposition for nye ejere af det flotte hus i Nørregade.
I stueetagen finder man butikken, der er indrettet med et stort salgslokale, som sagtens kan indrettes anderledes, hvis der skal være eksempelvis arbejdende værksted. Kælderen er desuden et kapitel for sig og har foruden gulvvarme også to gode disponible rum samt hele to toiletter.
Ejendommens 1. sal indeholder værelse, badeværelse samt stor stue, mens udenomsarealer er rigtig flotte, idet man her blandt andet kan fremhæves de flotte gitterporte samt belægningsarealer, der muliggør udendørs aktiviteter og salg.
Læs meget mere om det attraktive hus og find salgsopstilling samt mulighed for bestilling af fremvisning her: Nybolig i Hirtshals