
KOTTOS’ musik kan bedst betegnes som folkemusik fra et land, der aldrig har eksisteret. Kombinationen af instrumenter er mildt sagt utraditionel: Fløjter fra den dybeste kontrabas til den højeste sopranino.
Et 17 kg russisk/italiensk akkordeon giver kraft og fylde. En cello danner bunden. Bouzoukien, det græske instrument fra mandolinfamilien, tilføjer en eksotisk lyd med 6- og 10-strengede instrumenter.
KOTTOS opfører primært deres egen musik, men samarbejder også med nutidige fremtrædende komponister, og senest i forbindelse med kvartettens medvirken i John Frandsens Kaj Munk-opera ‘Martyriet’ på Det Kongelige Teater i januar 2017.
KOTTOS vandt sensationelt DR2’s lytterpris i 2016 for deres debutalbum ‘Kottos’. som består af ”kunst-folkemusik”, gennemkomponeret af musikerne selv, med inspiration fra både nutidsmusik, folkemusik og tidlig musik.
KOTTOS-Kvartetten
Josefine Opsahl, cello
Pernille Petersen, blokfløjter
Christos Farmakis, bouzoukis
Bjarke Mogensen, akkordeon
Dato: Lørdag 12. august kl. 19.30
Koncertsted: Den Gl. Station
Adresse: Peder Rimmensgade 40, Hirtshals
Arrangør: Den Gamle Station v/Svend Petersen
Billetpris: 175,-





















































