Koreansk samarbejde med Smyril Line gavner miljøet også i Hirtshals

Problemet for Smyril Lines Norröna har været, at færgen på sin rute sejler ind og ud ad farvande med forskellige regler for forurening, der under et forkortes ECA.

9

Vi har forlængst hørt om Fjord Lines store succes med at sejle på det miljøvenlige flydende naturgas LNG med de nye færger Bergensfjord og Stavangerfjord.

Færøske Smyril Line fik imidlertid også på et tidspunkt en henvendelse fra det koreanske firma STI, der gerne ville tilbyde sin knowhow med hensyn til såkaldte scrubberløsninger til rederiet og færgen Norröna, skriver magasinet Søfart.

Problemet for færgen Norröna har kort fortalt været, at skibet på sin rute sejlede ind og ud ad farvande med forskellige regler for forurening, der under et forkortes ECA. På Færøerne og Island er de eksempelvis anderledes lempelige end her i Hirtshals.

Smyril Line indgik derfor en aftale med det koreanske STI om aktivt at bidrage til at udvikle en slags prototype af de såkaldte scrubbere, der ellers mest har været produceret og anvendt til reduktion af forurening ved landbaseret transport.

Efter denne proces har rederiet Smyril Line med færgen Norröna ikke bare hjulpet til med udviklingen af en maritimt baseret teknologi for scrubbere, men har i særdeleshed også bidraget positivt til mindre forurening ved anløb af Hirtshals Havn.

Reglerne om forurening til søs og den teknologiske udvikling til reduktion af samme problemfelt er kompliceret, men har man lyst, kan man som antydet fordybe sig i Søfart.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments