KGH blev grundlagt i 1963 og er Europas største virksomhed inden for toldklarering og international handel.
KGH har, siden start, kontinuerligt oparbejdet vore kompetencer indenfor toldklarering. I dag servicerer vi mere end 28.000 kunder i Europa og vores viden er opbygget ved, at vi er tæt på vore kunder og repræsenteret der, hvor godset håndteres fysisk.
KGH er en virksomhed i konstant udvikling med egne kontorer på en lang række havne og grænseovergange i Europa med over 800 medarbejdere og i Danmark har vi, med vore kontorer i Frederikshavn og Hirtshals, en strategisk vigtig placering for KGH i forhold til toldklarering i EU.
Hos KGH bygger vi bro mellem vore kunder og gældende regler indenfor EU og international handel. Vi er passionerede omkring told og stræber efter, at hjælpe vore kunder med at forenkle deres toldbehandling gennem vores unikke produktportefølje, høje toldkompetence og geografiske dækning.
Vi er siden 01.09.2020 en del af Maersk-koncernen og i den forbindelse, samt den snarlige Brexit i UK, søger vi yderligere medarbejdere på vore kontorer i Frederikshavn og Hirtshals, hvor vi laver tolddokumenter til samtlige grænseovergange i Danmark.
Så hvis du er en pligtopfyldende og engageret kontorassistent/toldklarerer, der brænder for at arbejde i et moderne team i konstant udvikling, hvor kvalitet og service er i højsædet, så er det lige dig, vi mangler.
Vi forventer at du:
- Er uddannet kontorassistent eller toldklarer
- Leverer en høj kvalitet i dit arbejde
- Sætter en ære i at yde en ekstraordinær kundeservice
- Er fleksibel og ikke mindst samarbejdsvillig
- Kan holde hovedet koldt under spidsbelastninger
- Er positiv og smilende
- Behersker engelsk i skrift og tale
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest d. 01.12.2020 – løn i forhold til kvalifikationer.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer/uge i skiftende vagter, weekendarbejde og telefonvagt.
Ansøgningen sendes senest d. 25.09.2020 til Office Manager Winie Jørgensen via mail: winie.jorgensen@kghcustoms.com mærket: ”FREDERIKSHAVN” eller ”HIRTSHALS”.
Spørgsmål til stillingerne kan stilles til Office Manager Winie Jørgensen på tlf. 2088 9920.
Kilde: Jobindex.dk.