Konflikt afværget: Aftale om lokalbaner på plads

Der er i nat indgået forlig mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Jernbaneforbund om ny overenskomst. Resultatet skal nu til urafstemning.

216
Foto: Arkiv.

I nat blev der indgået forlig mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Jernbaneforbund. Den nye aftale om overenskomsten for de ansatte ved lokalbanerne skal nu til urafstemning blandt de ansatte. Et ‘Ja’ til dette forlig afværger den truende konflikt, der ellers skulle begynde til midnat den 11. juni.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har indgået en balanceret aftale med Dansk Jernbaneforbund om ny overenskomst for lokalbanernes ansatte. Vi mener, at den nye aftale fortsat sikrer fornuftige rammer for, at lokalbanerne kan indrette den lokale transport efter passagerernes behov, samt for vores ansatte, siger Peter Hvilshøj, administrerende direktør for Nordjyske Jernbaner i en pressemeddelelse fra KL.

Ud over de generelle lønstigninger indeholder den nye aftale blandt andet pensionsforbedringer samt præcisering og forbedring af pausereglerne.

Konflikten ville ramme store dele af de nordjyske togen den 11. juni, men konflikten ser altså nu ud til at blive afværget, hvis de ansatte stemmer ja til den nye overenskomst. Der er cirka 340 medlemmer, der inden den 25. juni skal tage stilling til aftalen, der er indgået. Hvis det bliver et ‘Nej’ fra de ansatte ved lokalbanerne kan konflikten stadig blive en realitet fra 30. juni.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments