Kompromisløs kærlighed på MorMors Sommercafé

Der var ingen smalle steder lørdag aften hverken med hensyn til menuen eller musikken på MorMors Sommercafé i Tornby.

569

Hvad enten det var den lækre tre retters menu eller musikken, klappede alt simpelthen på smukkeste vis, da Marianne Mortensen lørdag indbød til en aften med kompromisløs kærlighed til mad og musik i MorMors Sommercafé.

At det der med kærlighed til maden og musikken skulle tages helt bogstaveligt, fik man nemlig dokumenteret fuldt ud, idet der var kræset for de tre retter med velvalgt vin og ligeså med tonerne, der på kærligste og ærligste vis blev leveret med sikker hånd og i samme ånd af Chris Borup og Jan Holm.

Den gode kvalitet kom da heller ikke som nogen stor overraskelse, idet Marianne Mortensens gedigne gastronomi er velkendt fra MorMorMad i cafeteriaet ved Hirtshals Idrætscenter. Hatteløft for MorMors Sommercafé!

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments