Kommuneplan 2016 er vedtaget af Byrådet i Hjørring Kommune

Kommuneplan 2016 er en af forudsætningerne for fortsat udvikling i blandt andet Hirtshals og er den 26. april blevet vedtaget af Hjørring Kommune.

25
Arkitekt Sten Eiler Rasmussen havde oprindeligt en meget stram byplan for Hirtshals. Foto: Hans Hunderup.

Kommuneplan 2016 har et bredt perspektiv, hvor der er fokus på helheder og sammenhænge – frem for detaljer. Kommunen interesserer sig blandt andet for, hvordan naturen, som er en af kommunens store ressourcer, kan bruges til at øge bosætning og fremme sundheden.

Kommunen har arbejdet med formidlingen og med at få planens budskaber til at træde tydeligt frem, hvilket angiveligt har gjort planen meget overskuelig og tilgængelig for alle. Inddragelse af borgerne har ligeledes  været meget vigtigt. Eksempelvis har borgerne sat noget nær verdensrekord i respons på  spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanerne for områdebyerne samt Hirtshals og Hjørring.

Det sidste har ifølge forvaltningen betydet rigtig meget for planens indhold, hvor borgernes bidrag har haft stor indflydelse på det endelige resultat. Kommunen har med egne ord haft en fantastisk høringsproces med afholdelse af 10 borgermøder, hvor mange borgere deltog.

Derfor har forvaltningen og byrødderne fået rigtig mange gode og meget relevante høringssvar, som hver især er blevet behandlet og besvaret. Man finder Kommuneplanen på www.kommuneplan2016.hjoerring.dk

Bemærk – Klagefristen til Planklagenævnet er den 14. juni 2017.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Foto: Hans Hunderup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments