Kommunens tre borgmestre bakker flot op om VFF

Alle tre toppolitikere i Hjørring Kommune har med andre ord været i egen lomme og fundet de 25.000 kroner plus moms, som medlemsskabet koster om året.

1038
Foto: Arkiv.

De tre borgmestre i Hjørring Kommune viser flot vejen for andre sponsorer og bidragsydere med deres personlige medlemsskab af fodboldvirksomheden Vendsyssel FF.

Borgmester Arne Boelsen (S) 1. viceborgmester Per Møller (C) og 2. viceborgmester Henrik Jørgensen (V) er på Vendsyssel FF’s hjemmeside opført som personlige medlemmer af virksomhedens Masters Club.

Alle tre toppolitikere i Hjørring Kommune har med andre ord været i egen lomme og fundet de 25.000 kroner plus moms, som medlemsskabet koster om året.

Da byrådet på forrige møde vedtog at bevilge yderligere 17,5 millioner kroner til tribunebyggeri med mere på Nord Energi Arena – fodboldstadion – opfordrede borgmester Arne Boelt erhvervslivet til at bakke mere op om fodboldvirksomheden.

Nu har han med andre ord vist vejen – sammen med sine viceborgmestre – og det fortjener mange roser, at de går forrest og selv betaler for personlige medlemsskaber.

Medlemmer af Masters Club Vendsyssel FF bliver tilbudt en række arrangementer og fordele som for eksempel fordelagtige rabatter hos udvalgte virksomheder, butikker og restauranter med videre.

På Vendsyssel FF hjemmeside kan man blandt andet læse:

Masters Club Vendsyssel FF er etableret i marts 2018 med det formål at skabe et relations- og videndelingsnetværk mellem ejerledere, virksomhedsejere, adm. direktører, direktører, bestyrelsesmedlemmer, advokater, revisorer, mellemledere, politikere med flere, som skal give grobund for vækst, samhandel og vidensdeling. Ikke mindst i Hjørring kommune og Vendsyssel.

Masters Club Vendsyssel FF fungere som et eksklusivt fortroligt forum, hvor du kan afprøve dine ideer og få et kvalificeret feedback fra ligesindede. Derfor er tillid også en helt essentiel del af netværket, og alle medlemmer forventes at behandle den viden, der deles i gruppen, fortroligt.

Interesserede kan få yderligere oplysninger om Masters Club Vendsyssel hos administrerende direktør Lars Glinvad, sportsdirektør Mogens Krogh eller bestyrelsesformand Jacob Andersen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments