Hjørring Kommune inviterer til første spadestik til Byens Hus i Vrensted onsdag den 4. april klokken 11-13 på adressen Stationsvej 12 i Vrensted ved Løkken.
Nu begynder forvandlingen af byens lukkede skole til et hus for hele byen – og det er især
wrænikkernes fortjeneste! Vrensteds borgere har siden skolelukningen i 2011 stået sammen og kæmpet for at få et fælles hus til byens idrætsforening, forsamlingshus og Børnehaven Mariehønen og ikke mindst de mange andre foreninger og tilbud.
På den måde er det hensigten, at alle får størst mulig glæde af hinanden og samtidig skabe et hus med et stærkt fællesskab og sikre byens fortsatte udvikling og fremtid.
Wrænikkernes og Hjørring Kommunes ønske er, at den tidligere skole bliver til et levende og åbent hus, som bliver rammen om socialt samvær, aktive oplevelser og et attraktivt samlingssted – både for byens borgere såvel som for de mange mindre landsbyer i nærområdet.
Udover at Hjørring Kommune bidrager med godt 3,9 millioner kroner, så har borgerne i byen samlet over 800.000 kroner ind til finansieringen af projektet. Som en del af forvandlingen skal nogle af bygningerne og lokalerne ombygges og sættes i stand, mens andre dele af bygningen bliver helt fjernet.
Første spadestik til hele projektet bliver markeret onsdag den 4. april klokken 11-13 med følgende program for dagen:
Kl. 10.00 Velkomst og tale v/ byrådsmedlem og formand for bygherregruppen Sven Bertelsen (T).
Taler af:
Byrådsmedlem og næstformand for bygherregruppen, Børge Bech (A)
Repræsentant for arbejdsgruppen for Byens Hus, Mads Sørensen
Første spadestik v/ Sven Bertelsen, Børge Bech og Mads Sørensen
Kl. 10.45 Præsentation af Byens Hus – herunder tidsplan for byggeriet v/ projektleder Helle Friis, Hjørring Kommune
Kl. 11.00 Let servering
Kl. 11.30 Tak for i dag
Projekt Byens Hus er støttet med:
– 2.879.000 kroner fra Lokale og Anlægsfonden
– 1.000.000 kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal.
– 1.000.000 kroner fra kampagnen Underværker, Realdania