Kommunen søger vejleder til
Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU arbejder på at forbedre og lette overgangen til ungdomsuddannelse, særligt for udsatte unge.

175

Med ansøgningsfrist den 22. april søger Hjørring Kommune en Uddannelsesvejleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Hjørring) med ansættelse i Jobcenter Hjørring.

 

Tiltrædelse sker den 1. juni, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

UU Hjørring er et stærkt hold af uddannelsesvejledere, hvis mission er at sikre, at alle Hjørring Kommunes unge får udviklet valgkompetence i forhold til valg af uddannelse og erhverv, således de vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse.

UU Hjørring er organisatorisk placeret under Jobcenter Hjørring i Unge- og Uddannelsesafdeling, som foruden UU består af et mentorkorps og beskæftigelsesmedarbejdere.

Der er fokus på vejledning til unge med særlige behov med kendskab til områdets ungekultur. UU går i en anerkendende dialog med områdets grundskoler om vejledning, elevernes valgkompetence og faget uddannelse og job.

UU arbejder på at forbedre og lette overgangen til ungdomsuddannelse, særligt for udsatte unge og har fokus i vejledningen mod erhvervsuddannelserne. Der arbejdes målrettet på at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, hvorfor vi også fysisk er til stede på uddannelsesstederne.

Foruden vejledning i grundskoler og på ungdomsuddannelser, så vejleder vi også i forhold til STU, KUU og på Jobcentret. UU Hjørring varetager vejledningsopgaverne for aldersgruppen 12 – 29 år.

Se mere og søg jobbet som Uddannelsesvejleder.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments