Kommunen overvejer et møde med minister Morten Østergaard

Udvalgsformand Ole Ørnbøl har sammen med Frederikshavns borgmester skrevet til økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard.

17

Udvalgsformand Ole Ørnbøl fra Hjørring og borgmester Birgit Hansen fra Frederikshavn har den 21. oktober skrevet et brev til indenrigsminister Morten Østergaard.

På baggrund af regnvandets ødelæggelser i deres respektive kommuner påpeger de, at det kan blive nødvendigt at mødes med ministeren for at drøfte de økonomiske konsekvenser. FlaskePosten bringer her brevet i sin fulde ordlyd:

“I slutningen af sidste uge ramte en ekstrem regnhændelse vores kommuner. Vi er først nu ved at færdiggøre den akutte beredskabsindsats. Næste skridt er at få opgjort skaderne efter oversvømmelserne. Det sker samtidig med, at vandet trækker sig tilbage.

Vi har på nuværende tidspunkt en formodning om, at skaderne kan have et betydeligt omfang.

Vi har noteret os, at du i lørdags udtalte til TV2 Nyhederne, at din dør står åben. Vi håber derfor, at du vil se velvilligt på at drøfte de økonomiske udfordringer med os, der kan følge i kølvandet på oversvømmelserne. Når vi har opgjort skaderne, vil vi vurdere, om de har et omfang, så vi har brug for hjælp til at kunne genskabe en fornuftig infrastruktur til vores borgere, virksomheder og mange besøgende.

Herefter vil vi rette en fornyet henvendelse til dig. Det vil ske indenfor de kommende uger.”

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments