Kommer der en efterregning fra regeringen?

Denne uges udgave af Fokus på TV2 Nord handler om de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor vi dykker ned i tre konkrete emner: Minimumsnormeringer, opkøb af landbrugsjord og psykiatrien.

221
Foruden minimumsnormeringer og diskussion af finansieringen af finansloven handler debatten også om, hvorvidt der bør øremærkes flere penge til psykiatrien, og om det bør skrives ind i finansloven, at der skal afsættes millioner af kroner til opkøb af landbrugsjord. Du kan se hele debatten i videoen herover. Foto: TV2 Nord.

Regeringen har præsenteret sit udspil til, hvordan den nye finanslov skal se ud. Nu er det politiske spil i gang om, hvordan Danmarks husholdningsbudget for 2020 skal strikkes sammen. I denne udgave af Fokus ser vi nærmere på, hvad partierne blandt andet er uenige om, og hvad den kommende finanslov kommer til at betyde for Nordjylland.

Panelet består af Venstres Karsten Lauritzen, Enhedslistens Peder Hvelplund og Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen. Sidstnævnte sidder som repræsentant for regeringen med forhandlingsfordelen, mens især Enhedslisten har store forventninger til, hvad de kan få med for deres tilslutning til Socialdemokratiets aftale.

Minimumsnormeringer i daginstitutionerne har været et varmt emne siden valgkampen. Senest har TV2-dokumentaren “Eksperimentet med vores børn” sat fokus på, hvordan situationen ser ud i daginstitutionerne, og flere af Socialdemokratiets støttepartier går benhårdt efter også at få penge til minimumsnormeringer som en del af finansloven.

SF foreslår, at der skal indføres minimumsnormeringer, som betyder, at der maksimalt er seks børn per voksen i børnehaver og tre børn per voksen i vuggestuer. Det vil som minimum koste cirka 1,6 milliarder kroner at indføre. Enhedslisten mener, at det er nødvendigt med endnu flere penge, og ser gerne, at der bliver afsat hele fire milliarder kroner til minimumsnormeringer.

– Vi skal sikre, at der er en 6-3 normering. Der skal vi sørge for, at det bliver reelle minimumsnormeringer, som kan mærkes ude i daginstitutionerne. Det skal være en model, der skal indfases nu, og så skal den være fuldt udrullet i 2025. Det er ikke amok med de 1,6 milliarder. Hvis det skal kunne mærkes ude i institutionerne, skal vi længere op, siger Peder Hvelplund.

De tre paneldeltagere er under debatten noget uenige om, dels hvordan den tidligere regering har prioriteret velfærden, og dels hvordan risikoen er, for at den nuværende regering og dens støttepartiers velfærdsløft ender med at skulle finansieres med skatter og afgifter.

– En af grundene til, at vi har råd til velfærd, er, at Enhedslisten ikke har haft stor indflydelse de seneste 20 år, og jeg er lidt bekymret for, hvad Flemming accepterer, at Peder får igennem i Finansloven. Det kommer der en regning for, der gør det dyrere at være dansker og at drive virksomhed, siger Karsten Lauritzen (V).

– Det her er et spørgsmål om at finde nogle balancepunkter. Der bliver ikke nogen efterregning, for Socialdemokratiet er meget økonomisk ansvarligt parti, og vi bruger ikke flere penge, end dem, vi har, siger Flemming Møller Mortensen, inden Karsten Lauritzen igen bemærker, at det ifølge ham kun kan betyde flere skatter og afgifter.

Ifølge Flemming Møller Mortensen kan en finanslovsaftale være klar i løbet af de næste uger, selvom forhandlingerne ikke går stille af sig – i en forhandling, hvor alle partier kæmper for at få størst muligt aftryk på den endelige aftale.

– Hvis du fik lov til at være en flue på væggen, kunne du konstatere, at det ikke altid er fryd og gammen, siger Peder Hvelplund om de igangværende forhandlinger, hvor Enhedslisten er klar til at højne skatte- og afgiftsniveauet, så der ifølge Peder Hvelplund sker en mere ’ligelig’ fordeling af midlerne, siger Peder Hvelplund.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments