Kom tættere på: Simon Vestergaard Berg

Med "Kom tættere på!" sætter træner Jesper Rasmussen og webavisen fokus på en bestemt spiller fra Hirtshals Håndboldklubs seniorafdeling, som i denne ombæring er Simon Vestergaard Berg.

36

Af Jesper “Jelle” Rasmussen
Træner hos Hirtshals Håndboldklub HH80

I denne omgang sætter vi fokus på herreholdets murværk mellem stængerne:
Simon Vestergaard Berg.

Født: 4. Juli 1997.
Højde: 190 cm.
Vægt: 84 kg.
Civiltilstand: Single
Position: Målmand

Simon er efter min mening serie 4’s bedste målmand, og niveauet er vel også til langt mere end det. Mange henvendelser er faldet Simon i hænde, fra andre trænere, men Simon har vist sig at være yderst loyal, både for klubben, og ikke mindst HOLDET.
Da jeg i sin tid trænede Simon, som ungdomsspiller, var Simon præcis som nu. Loyal, engageret, lyttende, lærenem, stabil og med et meget højt bundniveau. Simon kan, som alle andre, have en dårlig dag på kontoret, men det betyder ikke altid alverden, for selvom nogle ting svigter, så er hans evner til at lave nogle spektakulære redninger, altid tilstede.
Simon har altid haft en utrolig lyst til at lære og blive bedre og det viser han ofte i vores træningspas. Har aldrig givet op, aldrig sagt nej og tager enhver udfordring op, som læring til sig selv.

Simon er en utrolig vigtig spiller for vores hold, ikke bare fordi vi kun har én målmand, men også, selvom han er ung, så har han stadig en masse håndbolderfaring i rygsækken. Simon kan i løbet af vores kampe, hurtigt fornemme hvilket forsvar, han ønsker der skal stå foran sig og kommer gerne med input, til hvad vi skal gøre, for at lukke modstanderen mere af. Han har en rigtig god fornemmelse for spillet.
Ikke kun på banen er Simon fantastisk. Han er en meget velopdragent, høflig, ung mand. Deltager meget gerne i sociale arrangementer. Stiller gerne op som tidtager, eller hvad der ellers er brug for. Simon har udenfor banen en meget rolig attitude og er solidt plantet med begge ben på jorden, men når han kommer ind på banen, vækkes der noget i ham. Der bliver skruet op for tempoet og han flyver rundt som en vild. Og temperamentet er også så småt begyndt at komme frem i ham. Virkelig fantastisk fyr!

Simon arbejder som kajdreng ved Color Line i Hirtshals.

“Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord?”
Simon: “Hjælpsom, engageret, stabil”

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments