Kom tættere på: Kasper Mørk Christensen

Med serien “Kom tættere på” sætter FlaskePosten og træner Jelle Rasmussen hver gang fokus på en bestemt spiller fra seniorafdelingens herrer hos Hirtshals Håndboldklub HH80.

28

Af Jelle Rasmussen
Træner Hirtshals Håndboldklub HH80.

I denne omgang sætter vi fokus på en af herreholdets store fightere, en spiller som har været med helt fra starten, Kasper Mørk Christensen.

Position: Bagspiller, primært venstre back.

Født: 16/05 – 1995
Højde: 178 cm.
Vægt: 91kg.
Civiltilstand: Single

Kasper_HH80_FlaskePosten_1

Kasper er ligesom sin bror, Rasmus, ret ny i håndbolden.
Men med sin store iver og kæmpe store gåpåmod, har Kasper
meget hurtigt taget spillet til sig.

Kasper er ret hurtigt blevet en af de bærende kræfter på holdet. Hurtig på fødderne og et godt blik for spillet.
Super vigtig i vores opbyggende spil og er altid klar på en guldbold eller 2.
Kasper er absolut ikke bange for at prøve noget nyt og tage nogle chancer, og faktisk hører man sjældent Kasper sige nej til udfordringer og idéer.
Han yder altid alt hvad han kan til træning og kamp, og jeg tror ikke, jeg endnu som træner, har set Kasper  forlade banen uden at sveden hagler af ham.
En super stabil spiller, som sjældent melder afbud til hverken træning eller kamp.
Vi ser frem til en super spændende sæson, hvor vi arbejder 100% på at forbedre Kaspers spil og forståelsen
med holdets andre spillere.

Kasper er i lære som skibsmontør og bor i Hirtshals.

“Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord?”
  Kasper: “Hjælpsom, målrettet, pligtopfyldende”.

Link til tidligere artikler: Kom tættere på

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments