Kold dukkert på Schlie Arena

Efter en fantastisk start endte Hirtshals Boldklub med en kold dukkert hjemme på Schlie Arena mod Hjørring IF.

468

Det var en drømmestart med scoring af Martin Eriksen efter bare 2 minutters spilletid, der gav håb om en positiv overraskelse, da Hirtshals Boldklubs førstehold torsdag aften hjemme på Schlie Arena mødte Hjørring IF i Jyllandsserien 2.

Føringen holdt til det 39. minut, hvor Alexander Andreasen udlignede for Hjørring IF. I 2. halvleg var det Mads Juel Rasmussen, der bragte Hjørring foran, hvorefter det var Alexander Andreasen, der med endnu en scoring slog sejren på 3-1 fast for Hjørring IF.

Nederlaget var en kold dukkert efter den forrygende gode start for hjemmeholdet, men kom ikke som den store overraskelse, da gæsterne var klare favoritter med en 1. plads i Pulje 3.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments