På Fiskekokkeskolen lørdag den 2. august kl. 11.00-12.30 kommer den entusiastiske og kompromisløse kok Uffe Truelsen.
Uffe er til daglig køkkenchef på Horne Efterskole og underviser på skolens madlinje kaldet horneGastro. Det er ikke uden grund, at man kalder linjen for Gastro, for Uffe har mange holdninger til mad og råvarer og tilberedningen og vil gerne give sin viden og erfaringer videre.
Sammen med Uffe kan man på Fiskekokkeskolen høre om, hvad man skal kigge efter, når man køber fisk. Som elev skal man desuden også selv have fingrene i lækkerierne og filetere fisken. Der skal snakkes om, at der også findes sæsoner inden for fisk, ligesom for grøntsager. Der skal laves fiskeretter og samtidig gives man nogle redskaber til at blive en bedre fiskekok derhjemme.
Fiskekokkeskolen foregår i det blå telt Bølgen under Trappen. Pris for deltagelse er kr. 150,00 inklusiv fiskeret og ½ flaske vin eller 1 flaske Hirtshals Fiskefestivalsøl.
Tilmelding ved Hirtshals Turistbureau på tlf. 98 94 22 20 eller i Informationsboden i teltet fredag den 1. august.
Link til hele programmet: Hirtshals Fiskefestival