Kokain-påvirket bilist anholdt
ved Sindal med hash i bilen

Foruden kokain i blodet blev der fundet 74,43 gram hash i køretøjet ved Sindal.

1387

Politiet standsede onsdag klokken 16.10 en bilist på Jerupvej ved Sindal.

En narkometertest viste, at føreren var påvirket af kokain. Derudover blev der fundet 74,43 gram hash i køretøjet.

Bilisten blev anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve og derefter løsladt til senere afregning i retten.

Ulovlige stoffer er farlige i trafikken
I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken.

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille.

Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.

Du skal desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kroner.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Foto: sikkertrafik.dk

Kilde: sikkertrafik.dk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments