Knivskarp træningskamp onsdag aften mellem B75 og Brønderslev

Det er en knivskarp træningskamp noget ud over det sædvanlige, der er lagt op til, når andetholdet fra B75 onsdag aften møder førsteholdet fra Brønderslev i Hirtshals Idrætscenter.

14

Den lokale bordtennisklub B75 stiller onsdag kl. 19.00 op med Andreas Rokkjær, Daniel Christensen (billedet ovenfor), Martin Lund og Mindaugas Steponkus.

Sidstnævnte er fra Litauen og er lige blevet færdig på universitetet i Århus. Mindaugas er imidlertid nu flyttet til Hirtshals for at hellige sig bordtennis hos B75.

Hans ambitiøse mål, som bestemt ikke er urealistisk, er at komme på det litauiske landshold. Mindaugas træner selv to gange om dagen og er ungdomstræner i B75.

Mindaugas_Steponkus_Litauen_B75_FlaskePosten_1

Mindaugas Steponkus fra Litauen.

Brønderslevs hold fra 1. division stiller med Carsten Jensen, der for resten bor på Bymosevej i Hirtshals, Peter Bruhn og Jesper Hviid. På nuværende tidspunkt er Brønderslevs fjerde mand desværre endnu ikke udpeget, men det skule undre, hvis klubben ikke stiller med en kvalificeret spiller.

Der er med andre ord lagt op til en knivskarp og spændende træningskamp i den lokale klubs nye bordtennishal, hvor der selvfølgelig er gratis adgang.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments