Vendsyssel Teater i Hjørring, hvor Hjørring Kommune er hovedbidragsyder, kom ud af seneste regnskabsår med endnu et stort underskud på knap to millioner kroner, skriver Nordjyske.
Regskabsåret slutter den 30. juni, og underskuddet er altså resultatet af det første hele år på kommunens nye teater. I det forudgående regnskabår leverede Vendsyssel Teater, som åbnede i nye lokaler på Banegårdspladsen i januar 2017, et underskud på halvanden million kroner – 1.512.140. Årets før i det daværende lokaler var der overskud på 62.000 kroner.
Det seneste regnskab resulterer i en negativ egenkapital på godt en million kroner. Egenkapitalen var ved starten af sæsonen 740.000 kroner, oplyser Nordjyske.
Godt halvanden million kroner af underskuddet kommer fra teaterdelen og knap en halv million kroner fra de andre kulturelle aktiviteter i huset – de såkaldte &-aktiviteter.
– Vi ville gerne vise, hvad det nye teaterhus kan. Derfor besluttede vi i første sæson at lave flere egenproduktioner, end vi er forpligtet til, siger teatrets bestyrelsesformand, 2. viceborgmester Henrik Jørgensen (V) til mediet.
– Omkostningerne ligger stort set på det budgetterede, men billetindtægter og sponsorindtægterne har svigtet. Vi havde budgetteret med at fordoble sponsorindtægterne fra 600.000 kroner til 1,2 million kroner, men sådan gik det ikke.
Teatret har lagt en plan, som skaber økonomisk balance på driften i løbet af tre år. Teatret har lavet en aftale med sin bank om egenkapitalen. Planen forelægges økonomiudvalget onsdag. Borgmester Arne Boelt (S) forventer, at teatret løser sine problemer.
– Selvfølgelig kan underskuddet rettes op, hvis man drejer på de rette håndtag, siger Arne Boelt til Nordjyske.
Vendsyssel Teater fik i sæson 2017/2018 tilskud under egnsteateraftale-ordningen på godt 12,1 millioner kroner i form af driftstilskud fra Hjørring og Frederikshavn Kommuner samt drifts- og formidlingstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.
De øvrige aktiviteter i huset – de såkaldte & -aktiviteter med mere – får godt 2,1 millioner kroner i tilskud.
Så må han da bare igang
Det kommer aldrig til at give overskud med mindre kommunen ryster op med endnu mere tilskud. Men Boelt skruer da bare endnu mere ned for serviceen hos os inden yderste del af kommunen. Luk nogle flere plejehjem og flyt midlerne til hans prestige projekter. Vent nu bare til Vendsyssel FF rykker ned så skal der eftergives et million beløb også her
14,1 million (tilskud) + 2,1 million (tilskud) + underskud på ca 2 millioner= underskud på 18,2 milioner i underskud!!! Sådan ca. ville min bank regne det ud hvis jeg kom med den resultatopgørelse.