Knæk Cancer til minde om Ole Brix Kjelgaard

Denne artikels foto af Sophie Brix Kjelgaard og hendes far havde hun lovet sig selv, at hun aldrig ville dele på de sociale medier, fordi hun ville have, at folk huskede hendes far, som han var og som han så ud, da han var rask. Men hvorfor gør hun det så nu, tænker også læserne måske.

– Jo, det gør jeg, fordi det er vigtigt! Det er vigtigt at se, hvad kræften kan gøre ved en. Min far, som før var stor og stærk, var pludselig en meget lille mand. Sommeren 2016 fik min far konstateret lymfekræft – han kæmpede en brav kamp, han elskede livet og ville så gerne være her sammen med min bror Anders og jeg, og vores to børn Rosa Amalie og William Cornelius, fortæller Sophie.

Som Sophie selvfølgelig helst husker sin far Ole Brix Kjelgaard.

– Den 5. december blev min far erklæret terminal, kræften som næsten før var væk i september måned, var kommet bragende tilbage, og der var ikke længere flere behandlingsmuligheder. Hele min verden gik i stå. Når man skal forberede sig på, at ens aller kæreste ikke skal være her mere, ved man ikke længere hvad man skal gribe i. Den 23. december 2016 fik min far fred med Anders og jeg hos sin side, hans krop kunne ikke kæmpe længere imod kræften, fortsætter Sophie sin personlige beretning om faren Ole.