KLUMME: Tillykke og TAK til modstandsmanden Knud Christensen fra Hirtshals

Modstandsmanden Knud Christensen, Fyrbakken, Hirtshals, fyldte 94 år den 3. april, og derfor skal der lyde et stort tillykke og en endnu større TAK til Knud Christensen, skriver i denne klumme Henrik Hansen.

752
Modstandsmanden Knud Christensen, Hirtshals, fyldte 94 år den 3. maj 2019. Foto: Henrik Hansen.

Af Henrik Hansen
Lærer på Højene Skole
Lindager 17
Poulstrup
Mail: poulstrup@live.dk

Det er i aften vi skal tænde levende lys i vores vinduer for, at mindes og ære dem, der gav os friheden tilbage efter de fem besættelsesår fra 1940-1945, og Knud Christensen fra Hirtshals var en af de modige, der tog kampen op mod besættelsesmagten.

Danmark blev besat af tyske tropper 9. april 1940, også Vendsyssel. I den generation, som oplevede de følgende fem år, glemmes det ikke. Men som tiden er gået, er det blevet til historieundervisning og efterhånden en fjern tid for nutidens unge.

Derfor er det interessant for de 15-årige i dag, at deres jævnaldrende Knud Christensen i Hirtshals allerede den dag, tyskerne kom til Hirtshals, begyndte modstandskampen, ganske vist i det små.

Pernille Pedersens 711 sider store bog “Vendsyssel under besættelsen” indledes med Knud Christensens fortælling:

– Klokken 18 kom tyskerne til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Jeg var en af de få lokale, der var tysktalende, idet jeg på fjerde år havde tysk på realskolen i Hjørring. Jeg mødte tyskerne på hovedgaden, hvor de standsede mig og spurgte venligt efter stationsforstanderens adresse.

-Tyskerne fortalte, at han var den, der havde nøglen til ”kabelhuset” i klitten, hvorfra telefon- og telegrafforbindelserne til New Biggin i England udgik. Nu skulle de afbrydes. Jeg gav dem adressen på VANDVÆRKS-bestyreren i den modsatte ende af byen, hvorefter jeg skyndsomst forsvandt ad en sidevej. Dette var min første sabotage.

Knud Christensen blev i årene frem til 1945 mere og mere involveret i forskellige dele af det illegale arbejde. Allerede i 1943 var han – nu 18 år – i det nordjyske blandt de første, som blev instrueret i våbenbrug af en faldskærmsmand fra England.

De 15-18 årige i dag kan sikkert ikke forestille sig, hvordan det var at træde op mod den tyske hær og især det brutale tyske politivæsen, GESTAPO. Alle vidste dengang, at det kunne koste livet.

Bogen “Vendsyssel under besættelsen” er netop udgivet i 3. oplag, og beskriver hundredvis af disse skæbner.

Bogen omtaler alle slags illegalt arbejde, og det er en vigtig pointe, da det mindste nålestik var lige så vigtigt som en ødelæggende sabotage af tysk materiel.

Bogen beskriver på 711 sider mængder af detaljer og store historier om Vendsyssel i 1940-45. Indsamlingen er gjort af forfatteren, Pernille Pedersen, gennem fem år med hjælp fra 500 vendelboer, historikere og specialister i områder som flyvninger og illegal kontakt med Sverige.


“Vendsyssel under besættelsen” kan blandt andet købes hos Bog & idé i Hirtshals, samt hos andre boghandlere i Vendsyssel og Aalborg. Til bogen hører en spændende hjemmeside www.vendsysselunderbesaettelsen.dk, som bestemt er et besøg værd.

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Hans Jørgensen
5 år siden

Knud Christensen vil nok blive glad øvet at se det han kæmpede for, ødelægger borgmester Arne Boelt ved at opkalde en vej efter Nazisten Sigurd Espersen

Lars Chr. Christensen
5 år siden

Sigurd blev aldrig dømt for den anklage, så i følge dansk ret er han ikke skyldig. Jeg har ingen kendskab til at Sigurd skulle have gjort noget anstødeligt.

Brian Fuglsang
5 år siden

Stor tak til Knud Christensen, for hans, og hans kammeraters gøren og laden, mod den tyske besættelsesmagt. Og ære og være de, som mistede deres liv, og for nogle, hvis liv blev taget. Købt masser af stearinlys til i aften :-). Tak.