KLUMME: Syngende lussing og en poleret fuckfinger før ferien

Sonni Vinther Espersen ser frem til sommerferien, mens han gør status over sin egen formkurve og deltagelsen i Coast2Coast.

3425

Af Sonni Vinther Espersen


Det er 9 måneder siden jeg lå og rådnede op på Sygehus Syd, samt 6 måneder siden, jeg en kold januar aften på Hirtshals havn, måtte indse, at der slet ikke var noget som helst form tilbage, at komme efter… Jeg kunne ikke løbe mere end 1 km!!!

Derefter kom en tid med en masse betalte startnumre, der aldrig kom i brug. I stedet tog det 4 mdr, at komme fra 1 til 10 km med træningen. Motivationen var til rotterne, og jeg var god til undskyldninger over for mig selv. Jeg kom for lidt afsted, og havde nok bare mest ondt af mig selv, og følte det hele var så uretfærdigt..

Men så i nat – mens I alle skejede ud på Refshaleøen til Copenhell, løb jeg sgu Coast 2 Coast. Med start i solnedgangen ved Skallerup Klit, 50km tværs over Jylland, og mål på Palmestranden i solopgang. Yderligere 15 km kunne tilføjes, til os som ønskede det, og vi løb en ekstra sløjfe op langs stranden om Hirtshals og dets værtshuse i prime time. Det giver 65 kilo..

Det er langt fra det længste eller hurtigste jeg har løbet.. Benene og fødder er så godt som til at smide ud, og min tid var forfærdelig. Hold op, hvor var jeg længe om det! Morgenmaden var pakket væk, da jeg ankom til Palmestranden, målområdet godt i gang med at blive lukket ned, og der var næppe nogen, ud over løbsdirektøren, der bemærkede ud af øjenkrogen at jeg ligeså stille haltede over stregen.

Men det kunne ikke rage mig mindre, med den tid. Jeg kom igennem. Det så jeg flere der ikke gjorde, men jeg gjorde! Jeg husker ikke hvornår jeg sidst har følt sådan en tilfredsstillelse, glæde og ikke mindst forløsning over at komme i mål. For mig er det her en personlig sejr. En sejr, som, nu hvor jeg har taletid, gerne vil dedikere til den rådne hjernevirus, med en syngende lussing og en poleret fuckfinger. Og til alle andre uretfærdige vira og sygdomme med åndsbollede latin betegnelser.. Jeg kan muligvis godt slås ud, men jeg rejser mig igen, om det skal tage 9 mdr og målområdet for længst er pakket ned..

Og for det ikke skal være løgn, så er hele denne lange smøre, starten på 2 ugers tiltrængt sommerferie. Den kan så meget bare komme. Jeg har lige fået årets skønneste bad og vil nu tage mig årets bedste middagslur i min køje under æbletræet..
Det bliver en go sommer…

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Brian Pedersen
5 år siden

Godt gået Sonni skidt med tiden ,du gennemførte . Jeg cyklede 130km med min seje 17års datter ,vi var ligeglad med tiden men det skulle bare gennemføres????