Det ene billede ovenfor viser en koncentreret serv, men forestiller i virkeligheden også en ung og meget målrettet mand, som først for relativt nylig, da han for anden gang begyndte at spille bordtennis, fik åbnet sine egne øjne for, at han tydeligvis har talent og potentiale til at sætte kurs mod en kometkarriere i B75.
Ronni Gravesen startede nemlig som lille med at brænde for at spille fodbold. I 2006 tog han dog til sit første ratingstævne i bordtennis, som så mange gange før fandt sted på Ulvkærskolen. Her blev han godt nok inspireret og begyndte at træne en gang om ugen, men måske manglede der endnu et eller andet. I hvert fald syntes han dengang hurtigt, det blev kedeligt og stoppede derfor efter to måneder. Så begyndte han imidlertid igen at spille i januar 2014, hvorefter han nu for alvor brænder for at spille lige præcis bordtennis og vel at mærke netop i B75.
– Da jeg startede i år, var det min fætter, der tog mig med til træning, hvor jeg virkelig fandt ud af, hvor specielt det var at spille i den her klub. Vi havde professionelle trænere på hver aften, og der var høj intensitet. Selvfølgelig også, fordi klubbens beliggenhed er i Hirtshals, hvor jeg selv bor. Stemningen og kulturen i klubben, vil jeg mene, er helt unik, fortæller Ronni.
B75 beskrives af den unge komet som et stort fællesskab, der kører rundt i kraft af rigtig mange frivillige hjælpere, der gør, at det med hans egne ord er en fantastisk klub. Ronni spiller på klubbens Juniordivisionshold og Jyllandsseriehold, men er samtidig assisterende træner, hvis der er brug for hjælp.
– Jeg tror, skiftet til den nye hal ved Hirtshals Idrætscenter vil have en betydning for spillere udefra, der overvejer et klubskifte, hvor de så vælger at flytte til vores fantastiske træningsmiljø. Men vores træningsmiljø har altid lige manglet det sidste. Jeg tror derfor også, at klubben kan blive mere internationalt kendt, forklarer Ronni, som til gengæld ikke er bekymret for, at klubben kan blive for stor, når bare fællesskabet bliver ved med at fungere på den gode måde i B75.
Ronni har som nævnt ovenfor ikke spillet så lang tid, men han medgiver, at han da allerede drømmer om at blive den bedste. Han er imidlertid selvkritisk nok til også at erkende, at han endnu ikke kan sætte et realistisk mål på sine ambitioner. Det er da heller ikke den unge spiller selv, der bruger ordet kometfart om karrieren, men en af de ældre spillere i klubben.
Ronni bliver simpelthen bare bedre dag for dag, forlyder det i klubben. Her kommer det ham givetvis til gavn, at han med så stor succes formår at drage erfaringer fra træningen med ind i stævner og holdkampe. Interessant nok i denne sammenhæng en kompetence, som klubbens spillere åbenlyst hurtigt udvikler.
