KLUBÅND: Ingen bordtennis uden B75

Hvad man ser på to af denne artikels tre billeder er en stædig slider, der kæmper til det yderste, idet han kaster sig ud til siderne for at returnere de vanskeligste bolde, men også i en anden betydning, som vi vender tilbage til.

Jonas Sørensen startede ligesom sin fætter Ronni Gravesen, der var hovedperson i tirsdagens artikel om B75, med bordtennis ved et ratingstævne i Hirtshals, men for førstnævntes vedkommende allerede omkring oktober eller november i 2006. Hans storebror havde prøvet det et par gange gange før og  tog ham derfor den pågældende dag med op til et af disse ratingstævner.

– Jeg er opvokset med en fodbold ved fødderne og kunne dengang ikke se andre sportsgrene for mig, indtil jeg den dag blev introduceret for bordtennisverdenen i B75. Jeg syntes hurtigt, at det blev sjovt og fik ret hurtigt overtalt min fætter Ronni Gravesen til at spille sammen med mig. Vi dannede double og spillede lidt for sjov en gang i mellem, men det blev aldrig rigtig seriøst, så da fodboldsæsonen startede op igen, stoppede vi begge to, fortæller Jonas.

– Henover sommeren 2007 tænkte jeg stadig på bordtennis i B75, så jeg besluttede at starte alene i 2007. Fra dette øjeblik så jeg mig ikke tilbage og fandt ud af, at bordtennis var min sport, eller rettere sagt, at B75 var min klub. Hvis det ikke var for B75 og personerne omkring B75, er jeg ret sikker på, at jeg den dag i dag ikke ville spille bordtennis. Jeg blev simpelthen fanget af kulturen i B75, husker Jonas.

Opvækst i Hirtshals

Han er da også vokset op i Hirtshals og har indtil i dag kun spillet bordtennis i B75. Dengang han begyndte, var B75 derfor det oplagte valg, men endnu den dag i dag er han altså overbevist om, at han kan ikke ville spille eller være en del af andre bordtennisklubber end B75. Det ville ifølge ham selv simpelthen ikke være det samme, da klubben og dens værdier sidder så dybt i ham.

– For mig er kulturen og stemningen i B75 meget speciel, og hvis man ikke har været en del af det, er det meget svært at forklare. Først og fremmest er det den her respekt, der er for alle i klubben, og den her følelse af, at alle i B75 er lige. Da jeg var en lille dreng og begyndte at blive en bedre spiller, kom jeg op på eliteholdet, som var vores bedste hold, forklarer Jonas.

– Jeg var meget nervøs for, at de bedre og ældre spillere ville holde sammen, da de havde været en del af holdet i flere år, men jeg blev mødt med åbne arme af alle, og de tog mig til sig med det samme. Dette eksempel illustrerer meget godt, hvilke værdier der går igen i vores klub. Ord som åbenhed, respekt, ligeværdighed og sammenhold, symboliserer meget godt, hvad jeg forbinder med kulturen og stemningen i B75.

Jonas har som antydet ovenfor været spiller i klubben i 7 eller 8 år, men har de senere år været meget ramt af skader, hvilket har gjort, at hans udvikling har været begrænset, hvilket han selvfølgelig er meget ked af. Derudover fungerer han dog nu som hovedtræner i Hjørring sammen med sine holdkammerater og gode venner Jens Rosenbaum og Jakub Dorocinski.

Som træner i Hjørring føler han, at han lærer noget nyt hver dag og langsomt bliver en bedre og bedre træner og person samtidig med, at han prøver at videregive de samme værdier til de nye spillere, som også han blev mødt af, da han var ny i klubben.

Den nye hal til B75

Skiftet fra Ulvkær Arene til den nye hal, som for tiden er det store samtaleemne i klubben, kommer ifølge Jonas helt sikkert til at give klubben meget bedre forhold og faciliteter.

Derudover kommer det højst sandsynligt også til at betyde, at det bliver nemmere for B75 at lokke gode spillere udefra og nye unge talenter til klubben, hvilket igen efter hans mening vil bevirke, at B75 vil fortsætte og bygge videre på den udvikling, som klubben har haft de senere år. Sidst, men ikke mindst, understreger han, skal alle i klubben huske at tage minderne og holdånden med fra Ulvkær Arena, så det kan mærkes, at hallen er hjemmebane for netop B75.

– Personligt tror jeg, at hvis vi formår at holde vores værdier og kultur i klubben og udvikler de nye spillere, der kommer til, henimod vores kultur og vores værdier, så bliver det ikke et problem. Men hvis vi ikke får udviklet de nye spillere, der kommer til klubben, på samme måde som os andre, så kan der godt opstå problemer. Det vigtige er altså, at os trænere og ledere i B75 formår at udvikle de nye spillere, så man stadig kan genkende klubbens værdier og kultur hos de nye spillere i fremtiden, uddyber Jonas, da spørgsmålet præcieres til at gå på klubbens størrelse og fremtid i den nye hal ved Hirtshals Idrætscenter.

Som træner har Jonas lige nu ambitioner om at få udviklet og skabt et rigtig godt træningsmiljø i Hjørring, så man også der kan genkende træningsmiljøet, værdierne og kulturen fra Hirtshals. Som spiller ønsker han at komme sin rygskade til livs og igen se, om han kan komme op på det niveau, som han ønsker og mener, er realistisk for ham. Derudover vil han bare huske at nyde den sport, som han holder så meget af.

– Mine håb for B75 er, at vi fortsætter den udvikling, som vi har haft de senere år, så vi fortsætter med at forbedre vores træningsmiljø, får flere spillere ind til klubben, får implementeret vores værdier og kultur for de nye spillere og fortsætter vores fremgang som Danmarks bedste bordtennisklub, hvilket jeg bestemt mener, er realistisk.

Spillerens største øjeblikke

I sin karriere har han haft rigtig mange store øjeblikke, og det er åbenlyst meget svært for ham at udvælge et specifikt øjeblik. Som spiller nævner han sidste års oprykning til 2. Division, hvor der noget nær en perfekt holdånd, og hvor de spillede rigtig mange gode kampe.

Desuden nævnes et opstartstævne for nogle år siden, hvor han virkelig havde trænet hårdt i en periode og var fuld af selvtillid og havde en følelse af, at han var uovervindelig. Til stævnet vandt han da også alt, hvad han kunne vinde. Oven i købet også over mange højere rangerede spillere end ham selv.

– Som træner er mit største øjeblik, når jeg har set glæden i min spillers øjne, og man virkelig kan se hans tilfredsstillelse i hele kroppen, så føler man, at de timer, man har lagt i træningslokalet sammen, går op i en højere enhed. Det er lidt svært at beskrive, men når man har prøvet det, ved man lige nøjagtig, hvad jeg snakker om.

Interessant nok nævner Jonas ikke den nye hal som det bedste, der er sket for klubben i hans tid. Her er han derimod ikke i tvivl om, at det var, da de hentede Yu Han Chen ind som cheftræner i B75. Det satte ifølge Jonas hele klubben i en voldsom udvikling og fart i tingene.

– Vi satte overliggeren meget højere op og begyndte at drømme om noget større, hvilket har gjort, at vi har det professionelle træningsmiljø, som vi har i dag.

Dette træningsmiljø sammenholdt med den allerede eksisterende kultur og værdierne er ifølge Jonas det, der helt sikkert har gjort, at B75 altså i dag er den bedste bordtennisklub i Danmark.

– I hvert fald i min optik, tilføjer han med en selvironisk beskedenhed, der alligevel ikke helt kan skjule den vedholdenhed og vilje til at kæmpe videre også på det personlige plan, der virkelig karakteriserer menneskelig styrke.

Denne karakteristik ses som nævnt tydeligt på de to indledningsvist omtalte billeder, men kigger man nu på det tredje, ser man samtidig også klart den godmodige og imødekommende Jonas.