KLUBÅND: The grand old man

Hvorvidt manden kan kaldes gammel, vil kunne diskutere alt afhængigt af ens egen alder, men hans status i klubben og indenfor bordtennis er uomtvistelig.

45

Dagens batmand er født på en gård i Snevre, men som bare 5 årig flyttede han til Horne.

– Mit første bordtennis spillede jeg på et stuebord i Snevre hos min fætter Jakob Nørgård. men egentligt var der ikke noget, der tydede på, at jeg skulle spille bordtennis. Jeg var først og fremmest fodboldspiller, fortæller Lars Rokkjær, som det forekommer helt naturligt at lade være hovedperson i den første artkel i 2015. Det år bliver nemlig i den grad året for B75.

– Jeg spillede fodbold i Horne KFUM. På den tid var det religiøse dominerende i klubben. For mange af os unge betød det, at det indre liv i klubben ikke var i tråd med de behov, vi unge havde. I efteråret 1974 blev det til en konfrontation med ledelsen i Horne KFUM. Vi ynglingespillere ønskede at lave sodavandsdiskotek, men dans blev set som en uønsket aktivitet.

Resultatet blev, at flere af ynglingespillerne dannede en ny forening sammen med Lars Rokkjær. Andre ønskede at blive for at påvirke indefra i Horne KFUM. Det viste sig da også hurtigt, at det ikke var praktisk muligt at etablere en fodboldklub, så udbryderne landede i en pragmatisk beslutning om at etablere en bordtennisklub. Med sine far Bent Dalsagers hjælp fik de lavet to borde af spånplader på hans værksted i Søndergade i Hirtshals.

Bordene blev i efteråret 1974 opstillet i Aulaen på Horne Centralskole. Foreningen blev dog først officielt godkendt i januar 1975 og flyttede til Ulvkærskolen og kom som bekendt til at hedde B 75. Derfor bliver 40 års jubilæet som bekendt også fejret og det med maner og stil den nye bordtennishal den 17. januar, men meget, meget mere om det senere.

– Da ingen af os var myndige, skulle jeg overbevise en voksen om at blive formand. Det blev min før omtalte fætter Jakob Nørgård. Vi ville lave en forening, der tog udgangspunkt i medlemmers behov. Vi stod der 17 år gamle og spurgte os selv, hvad er det, mennesker ønsker, når de melder sig ind i en forening. Er drivkraften hos et lille barn bordtennis eller er det noget andet? Mennesker fødes med et dilemma, vi kan ikke se os selv, men er afhængige af at tolke os selv gennem de signaler, vi modtager fra andre mennesker, forklarer Lars Rokkjær om selve filosofien og pædagogikken i B75.

– Jeg kan som menneske derfor ikke se værdien i mig selv, hvis den ikke spejles til mig fra andre. Jeg kommer netop fra en de drenge, der spillede bordtennis i B 75 for 30 år siden. Han tilbød mig nogle jomfruhummerhaler til nytårsaften. Da jeg først var kommet ind i hans køkken, begyndte vi at tale om tiden i B 75, uddyber Lars Rokkjær. Manden med hummerhalerne forklarede derefter, at havde han ikke mødt Lars og miljøet i B 75,  så havde han ganske sikkert forsat en løbebane, der havde ført til megen elendighed.

– Vi mennesker har en fantastisk mulighed. Vi kan vise andre mennesker det bedste i dem selv og gennem samme handling lære dem tillid til andre mennesker. Det fantastisk er, at denne værdi går begge veje. Får du et menneske til at se det bedste i sig selv, så vil deres glæde og taknemmelighed for den gave spejle sig tilbage til dig selv og give dig positiv selvfølelse. Der er vel egentlig målsætningen for miljøet i B 75, at kunne skabe en ramme, hvor vi får det bedste frem i hinanden.

– Nu er det bordtennis, vi har valgt at samle os rundt om, men det kunne ligeså godt have været alt muligt andet. Men når vi har valgt bordtennis, da gælder det om at lægge hele sjælen ind i indsatsen, for kun når vi gør vores aller bedste, berører vi dybet i os selv, konkluderer Lars Rokkjær.

Eftersom the grand old man, som vi indledningsvis tillod os at kalde ham, har været med fra starten, forbindes han da også i høj grad med klubbens værdier, hvilket han tager meget alvorligt og forsøger at leve op til hver dag gennem det gode eksempel.

– Skiftet til Hirtshals Idrætscenter vil placere klubben mere centralt i Hirtshals, bringe klubben ind i omgivelser, hvor mange flere mennesker har deres daglige gang. Det vil gøre vores hverdag mere synlig og derfor give bedre muligheder for medlemstilgang.

– Vi får nogle af Danmarks bedste spilleforhold, Spar Nord har sikret, at vi har nye borde. Vi får tilgang til 80 sengepladser og et cafeteria. Vores drøm om at gøre B 75 til en verdensfaktor i bordtennis er blevet mere realistisk.

– Størrelse betyder imidlertidikke noget i sig selv, så længe vi holder fast i vores værdier og dannelsesidealer. Idræt er vigtigt i vores samfund, og derfor er vi som idrætsklub eksponeret. Jeg håber at vi kan anvende denne eksponering til at få mange mennesker til at forstå, at medmenneskelighed bærer individets styrke.

Hvor Lars Rokkjær indtil dette punkt har forklaret udførligt om klubbens historie og idégrundlag, bliver han tydeligvis meget præcis og kortfattet, når han bliver bedt om at nævne det største øjeblik for ham i klubben. Det er nemlig hver gang, han oplever glæden og taknemmeligheden i et barns øjne.

– De små glædelige øjeblikke, der hver gang har styrket mig i troen på det gode i mennesket, pointerer Lars Rokkjær.

Hvis ikke betegnelsen the grand old man giver mening, så gør hans menneskesyn det til gengæld i aller højeste grad.

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments