Bordtennis har bogstavelig talt været en del af den unge nordmand Jens Rosenbaums liv, siden han for snart otte år siden var på et højskoleophold i sommerferien.
– Min far bankede min bror og mig mega let. Så jeg startede med at spille i klubben Fjellkammeraterne i Bergen kun for at skulle slå min far, fortæller Jens Rosenbaum.
Det gjorde han så efter et år eller to, men derefter var han virkelig for alvor blevet suget ind i sporten, så han fortsatte helt naturligt med at træne hårdt og målrettet.
– Jeg var med til sommerlejren i 2012, hvor jeg blev taget godt imod af B75. Det følgende år blev der færre og færre muligheder i Bergen. Så jeg tilbragte mere og mere tid i Hirtshals. Efter sommeren 2013 flyttede jeg hertil for at blive en del af træningsmiljøet, forklarer Jens Rosenbaum.
– I B75 er der et utrolig stort fællesskab. Det er få organisationer på denne størrelse, der overlever udelukkende på frivilligt arbejde. Dette gør det helt fantastisk at være i klubben, uddyber den unge nordmand.
Jens Rosenbaum spiller selv for 2. divisionsholdet, men er også frivillig træner hele to gange om ugen, hvor han har et par skoleklasser og et hold fra Hjørring.
Da vi kommer ind på skiftet fra Ulvkær Arena til hallen ved Hirtshals Idrætscenter, svarer Jens Rosenbaum, at han tror, det vil have stor betydning for, hvad klubben kan lokke til af spillere udefra.
– Jeg tror, at vores træningsmiljø er meget stærkt, men har manglet faciliteterne til at lokke spillere udefra til os, forklarer han sit synspunkt.
Jens Rosenbaum er også stålsat i troen på fremtiden for B75. Klubben har for ham at se et fællesskab, der er ud over det almindelige og en fantastisk ledelse, som gør, at alle virkelig stoler på hinanden.
– Jeg prøver at være et forbillede for de yngre spillere. Som træner prøver jeg at give mine skills videre til de unge. Der findes ikke noget bedre end at få anerkendelse fra de yngre, noterer han.
Jens Rosenbaum håber, at B75 bliver et hotspot i Europa, hvor spillere kommer til alle steder fra for at deltage i klubbens kultur. Den nye hal er i hans optik det største, der er sket for klubben i hans tid.
– Det største øjeblik for mig er, når jeg føler, at jeg fører det, jeg træner på, med ind i kampsituationen, understreger Jens Rosenbaum.
Kigger man nu igen på billederne, forstår man måske, hvordan den åbne modtagelighed undgår at drukne i sårbarhed, men tværtimod i det stærke fællesskab forvandles til koncentreret styrke.
Fokuseringen på ledelse kan måske undre nogen i et land og en klub, hvor frivillighed og demokrati er centrale værdier, men lur os, om ikke vi her har fundet ind til et af flere vigtige aspekter.
Den pointe er derfor oplagt at have med i både baghovedet og bagagen, når vi i de næste artikler yderligere udfolder historien om den uomtvistelige succes hos B75.
