Dagens batmand er født og opvokset i Hirtshals. Hans opvækst og barndom var i Jernbanegade. Han er derfor en af dem, der blev kaldt blokunge.
– På det tidspunkt var vi mange børn og unge i Jernbanegade. Vi spillede alt muligt, hvor fodbolden var det foretrukne, indleder Mogens Juulsen.
– Vi begyndte at spille bordtennis på mine forældres spisebord. Vi satte bøger op som net og brugte også bøger som bat, mindes Mogens Juulsen, der spillede med sin lillebror Søren.
– Et par gode kammerater deltog også nogle gange. Vi lavede turneringer og syntes, det var rigtig sjovt. På et tidspunkt skiftede vi bøgerne ud med nogle meget billige bats.
Brødrene købte en pakke med to utroligt dårlige bat og et net, der kunne skrues på bordet samt lidt bolde. Pladsen i spisestuen var dog noget trang. På et tidspunkt rykkede de derfor til at spille i kælderen i Den Svenske Sømandskirke.
– Her var der et rigtigt bord, vi kunne spille på. Da forholdene var noget bedre her, måtte vi også bruge vores opsparing på nogle rigtige bat, hvis vi skulle have mere ud af det.
– I skolen hørte vi om, at der rent faktisk var en bordtennisklub i byen. Mange af vores venner og bekendte på Hirtshals Skole spillede bordtennis i B75, husker Mogens Juulsen.
– Søren og jeg ville også gerne prøve det, og i starten af 80’erne begyndte vi i B75. Jeg tog vel mest derop på grund af, at jeg kunne dyrke lidt motion og være sammen med mine kammerater. Min bror Søren var en noget bedre spiller end jeg, og han var nok lidt mere ambitiøs.
– I B75 var der allerede dengang en helt speciel stemning. Personligt havde jeg en følelse af, at jeg var en del af noget større. Der var og er plads til alle uanset evnerne med battet. Alle passer på hinanden og interesserer sig oprigtigt for de mennesker, der var og er i klubben. Der er altid tid til en snak om andet end bordtennis også. Der er stor fokus på det enkelte menneske og tid til at hygge sig.
– Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke blev den nye Jan-Ove Waldner. Det gjorde de også i B75, og jeg fik en rolle som assistenttræner eller føl. Det var rigtig spændende at få lov til at lære lidt omkring det at være leder. Den læring, jeg fik der, har jeg brugt i min videre færd i livet, blandt andet som fodboldtræner og leder. Det er jeg meget taknemmelig for.
– Der er ingen tvivl om, at skiftet fra Ulvkær Arena til den nye hal vil betyde en ny æra for B75. Det vil give bedre træningsforhold og vil kunne tiltrække endnu flere spillere. Jeg tror, det vil kunne få B75 helt derop, hvor de efter min mening hører til, nemlig i den bedste danske række. Der er heller ingen tvivl om, at klubben allerede hører til i toppen, hvad det sociale og menneskelige angår. Nu tror jeg på, at det sportslige også kommer med.
– Jeg er ikke nervøs for, at klubben med skiftet til den nye hal bliver så stor, at man glemmer det enkelte menneske og den specielle kultur, der er. Det er de mennesker, der er i B75, garant for. Den specielle B75 ånd vil altid være i klubben. Det mærker nye spillere med det samme, og de bliver hurtigt en del af det.
– Mine personlige ambitioner, da jeg var i klubben, var ikke så meget omkring det sportslige. Mine ambitioner gik mere på, at jeg udviklede mig som menneske og lærte om det at være leder. De ambitioner blev opfyldt til fulde. Når jeg tænker tilbage på min tid i B75, er der specielt tre mennesker, der har sat meget dybe aftryk. Carsten Jensen var virkelig en batmand, jeg så op til. Utrolig dygtig spiller, som altid virkede til at være glad og have overskud til andre.
– Peter Sundbæk er og var for mig et utrolig behageligt menneske at være i selskab med. Peter tør at gå imod strømmen og komme med sin ærlige mening, uanset hvem han er i selskab med. Peter er og var en stor inspiration for mig som leder. Stor respekt for det.
– Lars Rokkjær var lærer på Hirtshals Skole, hvor jeg gik. Han lærte mig meget i skolen, men der, hvor jeg virkelig fik lærdom fra ham, var i B75. Lars blev hurtigt en slags mentor for mig. Det var ikke kun omkring det ledelsesmæssige, jeg lærte noget, men i høj grad omkring de mere menneskelige aspekter omkring det at være i en større gruppe. Tak Lars.
– Vi var nærmest som en stor familie, da jeg var i klubben. Mine største øjeblikke i klubben var de gange, vi var i Fuglsøcentret. Det var hyggeligt og en stor fornøjelse at være sammen med så mange skønne mennesker. Vores eget stævne var en kæmpe oplevelse at være med til. Alle var involveret og nød det virkeligt.
– Jeg ønsker og tror på, at B75 vil komme op i den bedste danske række inden længe. Jeg ved, at klubben ikke vil tilsidesætte de enkelte menneskers behov og ånden for at opnå dette. Ånden i klubben er så dybt forankret i alle, at den altid vil bestå. Held og lykke med jeres målsætninger både på det sportslige og også mere sociale plan.
– Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået lov til at opleve, hvordan man kan drive en forening, hvor der både er plads til det enkelte menneske og samtidig være ambitiøs med det sportslige. Tak, lyder det derfor igen afslutningsvis fra Mogens Juulsen.
