
Det kniber tilsyneladende fortsat for nogle af os borgere og turister med respekten for, at der i sommersæsonen er gågadezone i Nørregade i Hirtshals.
– Jeg har fået huden skældt fuld, fordi jeg stilfærdigt påtalte den ulovlige kørsel overfor en bilist med nedrullet vindue, fortæller en lokal til FlaskePosten.
Med det gældende forbud er al motoriseret trafik og cykling selvfølgelig forbudt, men med undtagelse af de forretningsdrivendes varekørsel fra kl. 05.00 til kl. 11.00.
Allerede i 2015 kunne vi således også fortælle, at det daværende nærpoliti havde skrevet en del bøder, som faktisk dengang lød på ikke mindre end 1.500 kr. pr. stk.
Altså kan kørsel i gågaden blive en bekostelig affære.
Foto: Arkiv.
Uha, Uha, jeg cyklede vist ned af gågaden forleden dag – må nok hellere stoppe med det
Det er under al kritik med den trafik i gågaden, jeg arbejder i Diva og vi oplever hver eneste dag hvordan der bliver kørt ræs i gaden. Det bulder og brager når der køres på det frygtelige træ som er lagt som kørebane, kan der ikke findes en bedre og pænere løsning ? Og så ville det være godt hvis vores politi kunne bevæge sig den vej af gågaden.