
Selv om man Kristi Himmelfartsdag skulle vælge både at se grevinde Aleaxandra og prinserne åbne Nordsøen Oceanarium samt Hirtshals Boldklub forhåbentlig vinde over Hornbæk på Schlie Arena, så er der ingen undskyldning for ikke også at se noget af Kirstinedal Cup hos Hirtshals Rideklub på Landlyst.
Det store stævne, hvor der både er dressur og spring, afvikles nemlig fra Kristi Himmelfartsdag den 14. maj til og med lørdag den 16. maj kl. 17.00. Man skal som tilskuer og for den sags skyld deltager blot være opmærksom på, at der er indkørsel fra Ringvejen og ikke som til hverdag fra Hovedvejen. Det fortæller lidt om stævnets størrelse.
Foto: Hirtshals Rideklub