Kirsten er glad for Spar-købmanden

Kirsten Kristiansen er meget glad for den gode service hos Spar-købmanden på Nordens Allé i Hjørring, og hun bager ofte boller eller kage til personalet for at påskønne deres arbejde.

995
Kirsten Kristiansen bager gerne boller til købmand Dennis Bak og personalet.

Lige siden corona-problemerne begyndte, har Kirsten Kristiansen på grund af kroniske lidelser undgået for meget kontakt med andre mennesker.

– Jeg ringede derfor til den flinke købmand Dennis Bak for at høre, om de leverede varer ud. Så lavede han ordningen med, at kunder kan få varer pakket og stillet ind i bilen eller udleveret på Spars parkeringsplads. Siden har jeg på den måde handlet i butikken et par gange om ugen.

Spar-købmanden leverer varerne i kundens bil på parkeringspladsen.

-Det fungerer rigtig godt, og de er så flinke til at hjælpe. Derfor bager jeg gerne lidt godt til dem. Jeg har selv arbejdet i butik og ved godt, hvordan de knokler for at servicere kunderne, så de fortjener masser af roser og lidt bagværk, også selv om jeg godt ved, at de har en god bagerafdeling i butikken, griner Kirsten Kristiansen.

-Man får altså meget tilbage, når man giver lidt ekstra service, siger Spar-købmanden.

– Det er dejligt med tilfredse kunder, og vi sætter stor pris på roserne og bagværket. Vi er her jo for at yde den gode, personlige service, og man får altså meget tilbage, når man giver lidt ekstra service med et smil og et par søde ord med på vejen, siger Spar-købmanden.

Rent praktisk foregår denne form for indkøb hos Dennis Bak ved, at kunden ringer, sender en sms eller skriver en mail med bestillingen, ofte ud fra tilbudsavisen fra Spar. Betalingen foregår med Mobile Pay, og når kunden ruller ind på parkeringspladsen er varerne pakket og stillet på køl eller frys med Hjørring-virksomheden ThermITs trådløse temperaturovervågning – klar til at blive udleveret eller anbragt i kundens bil.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments