Kieslowskis fantastiske trilogi kan ses i Lønstrup Café Bio

Krzysztof Kieslowski er en af filmhistoriens mest hyldede instruktører. Hans trilogi Blå, Hvid og Rød kan henover vinteren ses i Lønstrup Café Bio.

165

Kieslowski er en af filmhistoriens mest hyldede instruktører. I samarbejde med manuskriptforfatter Piesiewicz formår han at omsætte abstrakte temaer til gribende fortællinger.

Triocolore-trilogien Blå, Hvid, Rød, som netop har fået og får repremiere i danske biografer, baserer sig på det franske flag farver og de begreber, Frankrig siden revolutionen har forstået sig selv igennem: Frihed, lighed og broderskab.

I BLÅ tages der udgangspunkt i frihed, men idealet skånes ikke.

HVID ironiserer over lighedsbegrebet ved at dyrke dets nederdrægtige modsætning, hævnen.

RØD er et intrigant drama om at snage sig til menneskelige forbindelser og broderskabsfølelse.


Blå – (Restaureret udgave)

Den 15. og 16. samt 18. december kl. 19.30

Fransk/Polsk, drama, 1993, 98 min. + pause, instr.: Krzysztof Kieslowski

Julie mister sin mand, en kendt komponist, og sin datter i en tragisk bilulykke. Hun forsøger at starte på en frisk, helt fri af sit tidligere liv, og kapper alle personlige bånd. Men i forsøget på at leve et uafhængigt liv hjemsøges hun af sin mands ufærdige kompositioner. Samtidigt med at Julie begynder at få livslysten tilbage, lærer hun nogle ukendte sider af sin afdøde ægtefælle at kende.

Julie spilles af Juliette Binoche.

Kilde: Lønstrup Café Bio.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments