KFUM spejderne holder loppemarked i Bindslev

Kom og gør en god handel samtidig med, at du støtter et godt formål, når der søndag den 28. maj kl. 11 til 14 er loppemarked ved Spejderhuset på Stensbækvej i Bindslev.

41

Der vil være rig mulighed for at gøre et spændende loppefund, deltage i sjove aktiviteter og købe pølser, kaffe og hjemmebagt kage i boderne.

– Tag hele familien med og kom til en hyggelig loppemarkedsdag, hvor du også kan opleve hvad vores
dygtige spejdere laver når vi holder vores ugentlige spejdermøder. Find en plads omkring bålet og bag
et snobrød, mens du får en fornemmelse af spejderfællesskabet, lyder opfordringen fra spejderleder
Anders Horsholt Pedersen.

Du kan også prøve lykken i tombolaen med mange fine gevinster sponsoreret af foreninger og erhvervsliv i Bindslev/Tversted området.

Spejderne afhenter ting til loppemarkedet lørdag den 24. maj om formiddagen. For at kunne skabe et godt overskud og dermed tilskud til de ugentlige spejderaktiviteter, er det vigtigt med ”mange varer på hylden”.

Så hvis du har nogle ting, du ikke selv længere bruger, men som ikke fejler noget og sagtens kunne blive til gavn for andre – ja, så modtager KFUM spejderne med glæde lopper, som de afhenter lørdag den 27. maj om formiddagen.

– Sæt det I har til os, ud til vejen og/eller kontakt én fra loppemarkedsudvalget, så kommer vi og henter det, oplyser Anders Horsholt Pedersen.

Giv et ring eller en sms til en af nedenstående:
Anders Horsholt Pedersen 2929 8586,
Marianne Bjerregaard Pedersen 5074 9221,
Louise Bjerregaard Brasholt 2742 4757,
Maria Lund Lassen 3057 3798.

Loppemarkedet holdes som allerede nævnt søndag den 28. maj kl. 11 til 14 ved Spejderhuset på Stensbækvej i Bindslev.

Foto: KFUM i Bindslev.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments