Historien om barselspotten

Det er Joan Kristensen, der fortæller historien om barselspotten, som man kan erhverve hos Grønfeldt Værkstedsgalleri.

582

Før i tiden, når en kvinde havde født, var det skik, at nabokonerne i dagene efter fødslen bragte mad i barselspotten.

– Som regel var det nærende mad som suppe eller grød. Skikken har været kendt i Danmark fra omkring 1500 tallet og har som oftest været en nødvendig håndsrækning til den familie, hvor kvinden var sengeliggende efter en fødsel, fortæller Joan Kristensen fra Grønfeldt Værkstedsgalleri.

Joan Kristensens barselspotte fra Grønfeldt Værkstedsgalleri.

Det er også den lokale pottemager, der nu har gjort det muligt, at man kan give barselspotten i dåbsgave. I bunden skriver pottemageren oplysninger på barnet i det våde ler. Alt fra navn, dato, tidpsunkt, højde og vægt.

– Et sted at bevare minder som armbåndet, huen, den første sut, måske en tot hår
måske den første tand. En gave først og fremmest til barnet. Med omtanke for hele familien, præcis som i gamle dage, slutter Joan Kristensen.

Foto: Grønfeldt Værkstedsgalleri.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments