Kemilux eksisterer fortsat og samarbejder med Skovbo-Ren

Navneskifte hos et firma i Hirtshals skabte forvirring blandt kunder i Danmark og for en virksomhed på Færøerne.

23

Det har åbenbart skabt forvirring, at firmaet Rent Miljø Kemilux med base i Hirtshals fornylig skiftede navn til Rent Miljø Sapolux.

Med det nye navn ophørte nemlig samarbejdet med leverandøren på Færøerne, som imidlertid fortsat eksisterer og hedder Kemilux. Den færøske virksomhed har samtidig indgået samarbejdsaftale med Skovbo-Ren.

– Kemilux Industri blev etableret i 1965 i Tórshavn, hvor selskabet fortsat har domicil og produktion af rengøringsmidler til forbrugerne og industrien, navnlig til fiskerisektoren, offshore branchen, den maritime branche og fiskeindustrien, fortæller administrerende direktør Demes Petersen.

– Vi er glade for, at Skovbo-Ren har sagt ja til at samarbejde om salg og promovering af vores produkter i Danmark og ser frem til et godt og varigt samarbejde, uddyber Demes Petersen.

Kemilux Industri er den eneste producent af rengøringsmidler og er markedsførende af disse produkter på Færøerne.

Virksomheden har i mange år været storleverandør til industrien også i Island, Norge, Grønland, Canada og Skotland.

På billedet ovenfor ses Demes Petersen til venstre give hånd til Per Skovbo.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments