Kathrine Lilleørs tour de force tirsdag aften med H. C. Andersen i Emmersbæk Kirke

Sognepræst Kathrine Lilleør leverede tirsdag aften et indlevet foredrag i Emmersbæk Kirke med fokus på H. C. Andersen.

220

Grethe Bork bød tirsdag aften velkommen og fortalte, at dagens spændende hovedpersonen var på vej, hvorefter sognepræst Kathrine Lilleør dukkede op i Emmersbæk Kirke.

Meget apropos startede arrangementet med H. C. Andersens sang Jylland mellem tvende have. Kathrine Lilleør fortalte dernæst indledningsvis, at det egentlig var meningen, det var Søren Kierkegaard, hun ville have skrevet speciale om, men i stedet blev hun grebet af H. C. Andersens tre vers om angst.

“Jeg har en angst som aldrig før,
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed.
Jeg drives frem med stormens hast.
O Herre, Herre hold mig fast!

Alt ondt i mig, det kom fra mig,
hvad godt jeg gjorde, kom fra dig;
de andres skyld jeg nok opskrev,
men ej mit eget skyldnerbrev;
hvor har jeg for mig selv hver dag
besmykket godt min egen sag!

Jeg trædes skal af dødens hæl,
først da sig løfte kan min sjæl.
Læg Fadervor som duens blad
mig på min tunge, gør mig glad!
Har jeg ej Gud, hvad har jeg da,
når hele verden falder fra!”

Derefter læste hun nogle af de store og kendte eventyr og fortalte meget spændende om sin egen tilgang til H. C. Andersen og hans tid. Hun startede med at analysere Historien om en moder. Hun fortalte om de forskellige sletninger, som H. C. Andersen oprindeligt lavede i historien Derefter en indlevet analyse af Snedronningen. Her greb hun især fat i første og sidste kapitel.

Efter kaffe i konfirmandstuen fortsatte foredraget med fortællingen om Den lille Havfrue, som meget humoristisk blev fortolket med små anekdoter fra Kathrine Lilleørs eget liv.

Derefter spørgsmål fra salen. Hun blev blandt andet spurgt, om man kan læse H. C. Andersen før børn. Det er ikke børnelitteratur, lød det fra Kathrine Lilleør.

Dog selvfølgelig med den tilføjelse, at hun som så mange andre børn har fået læst mange af eventyrene op som godnatlæsning og forstod dybden, efterhånden som de blev gentaget.

Afslutningsvis læste hun eventyret Prinsessen på ærten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments