Katalog 2016 er klar med Kandis til Bindslev Harmonikatræf

Kataloget for Bindslev Harmonikatræf 2016 er klar og indeholder blandt meget andet igen i år onsdagens helt store trækplaster Kandis.

43

Bindslev Harmonikatræf afholdes som sædvanlig i uge 30 i dagene 28. til 31. juli. Forberedelserne til 2016 er i fuld gang, idet der som altid arbejdes på, at gæsterne må få så god en oplevelse som overhovedet muligt i Bindslev.

Det gælder de fysiske rammer, men også sociale og musikalske oplevelser. Bindslev har altid været kendt som en aktiv by med et rigt liv i klubber og foreninger. Det er således syv af byens foreninger, der står bag Bindslev Harmonikatræf.

Bindslev_Harmonikatræf_Søndag_FlaskePosten_11

De repræsenterer et vigtigt sammenhold i kampen for at bevare en aktiv landsby med et godt forretningsliv og et serviceniveau, der gør det attraktivt at besøge byen eller bosætte sig i området. Bindslev er som bekendt placeret i den nordøstlige del af den nye Hjørring Kommune. Tæt på natur, skov og strand.

Hver lørdag formiddag i juli måned afholdes der torvemarked fra kl. 10.00-13.00. Her afspærres hovedgaden, mens der er levende musik og masser af liv. I forbindelse med Harmonikatræffet mødes alle musikere lørdag formiddag kl. 10.00, hvorefter man følges i samlet trop til torvemarked.

Bindslev_Harmonikatræf_Søndag_FlaskePosten_7

Her spiller de forskellige grupper spredt i hele hovedgaden. Gennem byen løber Uggerby Å, og her kan man spadsere ad et smukt stisystem langs åens bredder til Det Gamle Elværk og Fisketrappen. Her er endvidere en spændende naturlegeplads, hvor børnene kan boltre sig.

I Bindslev kan man endvidere besøge Bindslev Håndværkermuseum, ligesom den mere end 700 år gamle Bindslev Kirke med det enestående Maria-kalkmaleri er et besøg værd. Og så er der kun 5 km til Tversted med en af landets bedste badestrande.

Bindslev_Harmonikatræf_Lørdag_FlaskePosten_6

Igen i år skydes træffet i gang onsdag aften med et brag af en fest, når arrangørerne kan byde velkommen til Danmarks populæreste danseband Kandis, der er CD aktuelle med albummet ”Kandis 16”.

Frontmanden i KANDIS Johnny Hansen fortæller, at bandet altid har ambition om at være aktuelle og trendsættende i deres del af branchen, hvor bandet for længe siden er blevet det absolut førende og bedst sælgende danske band.

Kandis_Bindslev_Harmonikamarked_Flaskeposten_1

– Vi har været heldige og har haft en lang flot karriere, fortæller Johnny Hansen, som også mener at succesen forpligter.

– Derfor skriver vi hele tiden nye sange og forsøger at spille vores musik på en måde så musikken og sangene får det touch, der rammer bredest og flest i den kæmpe store fan skare vi har. Samtidig skal der også være plads til lidt fornyelse. Vort budskab er klart, vi er rejsende i livsglæde og elsker at se glade mennesker når vi er ude og spille året rundt til de mange koncerter, slutter Johnny Hansen.

FlaskePosten glæder sig da også utrolig meget til igen i år at arbejde tæt sammen med Bindslev Harmonikatræf.

Kilde: Bindslev Harmonikatræf

Foto: Arkiv.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Per Søndergaard
8 år siden

– Hvordan får jeg fat på kataloget over Bindslev Harmonikatræf år 2016?

– Kan entre-billetterne kun købes ved festpladsens indgang? – eller er der en anden/andre mulighed(er)?

Med venlig hilsen
Per Søndergaard
Svalevej 12
6880 Tarm

Per Søndergaard
8 år siden

Vi glæder os til træffet

8 år siden

Hej Per! Hjemmesiden, der linkes til i artiklen, burde indeholde al information, men ellers kan formand Finn Nymann træffes på: 51445611