HMU opfører som tidligere omtalt for Hirtshals Fiskeriforening og Hirtshals Havn et topmoderne kassevaskeri i forlængelse af den eksisterende Fisketerminal Hirtshals.
Kassevaskeriet bliver holdt i samme stil og placeres i en omkring 50 meter lang forlængelse af Fisketerminalen. Desuden etableres der et 600 kvadratmeter stort urent kasselager.
Montagen af de store betonelementer startede mandag. Byggeriet skal stå færdigt i det tidlige forår og kører helt efter tidsplanen, fastslår hovedentreprenøren HMU.